Det slog mig. Hvis jeg har brug for at lette mit hjerte til et menneske… og klokken tilfældigvis er 7 om morgenen, din veninde er gået i seng og du ikke orker selv at gøre det fordi du skal op nogle timer efter… Hvad gør man så? Selvfølgelig! Jeg laver da en Urban Blog! Der er simpelthen ikke andet at gøre. Så kan jeg skrive absolut hvad der falder mig ind, for det er mit og kun mit. Så kan folk mene hvad fanden de vil, det står ikke til diskussion, det står der bare. Fordi er der virkelig en bedre måde at rense sig selv på? Jeg føler jeg har set at livet er en større enhed end man ligefrem antager det. Ikke noget religiøst eller noget, selv om man vel godt kunne se det på den måde, men det vil jeg nu alligevel ikke kalde det. Måske noget spirituelt, jeg er ikke sikker. Hvis du ved hvad jeg mener med renselse allerede nu så ved du også hvad jeg snakker om. Hvis ikke så skal du ikke være ked af det, det er ikke vigtigt. Fordi fuck mig, det er ikke mig det skal handle om, jeg er ikke hovedpersonen i mine blog, kun mine ord. Nej, det skal handle om bloggingkulturen, fordi bloggere er jo faktisk alle mennesker med en holdning, fundet sammen under et medie. Ja, bloggere er jo folket, der med deres tastature og muse klikker og taster på livet løs og ikke forstår hvorfor verden er sådan et forskruet sted. Det er jo det det er. Meninger, tanker, følelser… En offentlig dagbog. Fortæl om din dag, fortæl om din tur til Grækenland, fortæl om din morfars livsfarlige hofteoperation, fortæl om at du fucking sidder og skider. Det er ligegyldigt hvad der står, bare det er dit. Og hvis det er godt nok kan det komme i avisen, yay. Et godt initiativ, jeg syntes faktisk den side er bedre en resten af avisen fordi den bare flyder med for det første humor og bare almindelige folks almindelige meninger, ikke skrevet specielt til avisen. Bedre end en eller anden kedelig Vild med Dans-reportage (oh yeah, det kommer vi til når tiden er inde…) Fuck det, lad os hellere få folks sindssyge tanker og følelser på bordet. Jeg vil sgu gerne høre din holdning til indvandrere, økonomi og børnefængsler. Jeg er muligvis ikke enig, men behold den, der er ingen der skal komme og fortælle dig din holdning er forkert. Og det er jeg glad for. 
Nu ved jeg godt pointen var at jeg skulle brokke mig helt vildt meget, men imens jeg har talt om positive ting har jeg glemt de negative igen. Good times… Det hjalp.